Persondata hos
Skolefoto København/Gagarin+foto
ved Jan Magnussen
Databeskyttelsesforordningen, også kaldet Persondataforordningen (General Data Protection Regulation, GDPR) er en omfattende ny EU-lov om databeskyttelse, der vil give enkeltpersoner bedre databeskyttelse i EU. Hos Skolefoto København har vi opdateret vores systemer og processer så de opfylder kravene til GDPR.
1. Hvor kommer oplysningerne fra?
Oplysningerne kommer fra den skole der bestiller skolefoto og elevbog. Derudover skal Skolefoto København bruge oplysningerne fra skolen ifbm. kuvertering af orderen – dvs. gruppefotos og elevbog som Skolefoto København er bestilt til at levere til skolen. Derfor modtager Skolefoto København oplysningerne efter fotograferingen (lærerens og elevens navn + klasse) til indsættelse i elevbogen. Ønsker man ikke at skolen udlevere disse oplysninger, meldes dette til skolen inden fotografering.
2. Med hvilket formål behandles oplysningerne?
Opsætning af elevbog og levering af elevbog og gruppefoto til skolen, til udlevering til eleven på skolen. Elevbøger bruges til fremvisning som et eksempel på Skolefoto Københavns arbejde. Skolefoto København formidler, sælger eller udveksler aldrig dine personlige oplysninger til tredjepart.
3. Med hvilken hjemmel behandles oplysningerne?
Skolen/institutionen/forældrebestyrelsen bestiller Skolefoto København til at udføre fotograferingen.
4. Hvilken følsomhed har oplysningerne?
Almindelige persondata – elevens navn og klassetrin og lærerens navn. Skolefoto København hverken bruger eller lagrer CPR-numre.
5. Er den registrerede oplyst om behandlingen?
Skolen/ordregiveren kan læse om håndteringen af oplysningerne på vores hjemmeside:
skolefotokoebenhavn.dk under menuen Privacy Policy for Gagarin+foto
6. Er personoplysningerne nødvendige for formålet?
Skolen/institutionen/forældrebestyrelsen bestiller Skolefoto København til at udføre fotograferingen.
Skolefoto København skal bruge oplysningerne fra skolen til at leverer opgaven. Derfor modtager Skolefoto København oplysningerne efter fotograferingen (lærerens navn, elevens navn + klasse).
7. Hvornår udløber/slettes oplysningerne?
Elevens navn samt klassetrin og lærerens navn forbliver i systemet til brug ved genbestilling. Personoplysninger og fotofiler af eleven/barnet slettes ved udløbet af det 5. år.
8. Er udløbsdatoen i overensstemmelse med formålet?
Det er Skolefoto København’s vurdering, at der kommer henvendelser på alle slags billeder, hvorfor muligheden for (gen)bestilling er aktuel op til 5 år efter fotografering.
9. Er personoplysningerne korrekte og ajourførte?
Personoplysninger modtaget på forhånd fra skolen er ajourførte fra skolen. Forældre kan tilrette/opdatere disse oplysninger gennem skolen.
10. Hvem har adgang til oplysningerne?
Skolefoto Københavns administrative medarbejdere. Skoler og daginstitutioner vil ved endt fotografering, få udleveret gruppefoto og elevbog til intern brug.
11. Hvor lagres personoplysningerne?
I virksomheden; internt på Skolefoto Københavns drev og beskyttede servere.
12. Er der procedurer som sikrer den registreredes rettigheder?
Ja. Du har ret til indsigt:
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig. Kontakt Skolefoto København pr. e-mail, så sender vi dine personlige oplysninger via e-mail inden for rimelig tid.
Retten til at korrigere data: Du har ret til at anmode om at få dine personlige oplysninger rettet, hvis de er ukorrekte, herunder ret til at gøre ufuldstændige oplysninger fyldestgørende.
Retten til at slette data:
Du har til enhver tid ret til at få slettet de personlige oplysninger, som Skolefoto København benytter, undtagen i følgende situationer:
- Hvis du har en bestilling ved Skolefoto København
- Hvis du har en uafklaret sag hos kundeservice ved Skolefoto København
- Hvis du har et økonomisk mellemværende med Skolefoto København, uanset betalingsmåde
- Hvis du har foretaget et køb, beholder vi dine personlige oplysninger i forbindelse med din transaktion af hensyn til bogføringsreglerne
Herunder også den registreredes øvrige rettigheder; begrænsning af behandling og retten til at kunne flytte sine personoplysninger (dataportabilitiet).
Hvordan kan du udøve dine rettigheder?
Vi tager databeskyttelse alvorligt, og derfor håndterer vores kundeservicemedarbejdere altid dine forespørgsler i henhold til ovennævnte rettigheder. Du kan altid kontakte kundeservice herom på fotografen@skolefotokoebenhavn.dk
Retten til at klage til en tilsynsmyndighed:
Hvis du mener, at Skolefoto København behandler dine personlige oplysninger på en ukorrekt måde, kan du kontakte kundeservice på fotografen@skolefotokoebenhavn.dk
Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet.
13. Hvem videregives oplysningerne til? (Underdatabehandlere)
Alle kundedata opbevares på intern server.
Alle billeder i Skolefoto København bliver behandlet internt.
Skolefoto København hoster deres hjemmeside hos underdatabehandlere Larsen Data Aps, med hvem, der er indgået databehandler aftale. .
14. Foreligger der (under)databehandleraftale(r)?
Ja, der er udfærdiget databehandleraftale(r) mellem Skolefoto København og underdatabehandlere.
15. Overføres oplysningerne til lande udenfor EU / EØS?
Nej
Seneste kommentarer